WebWoman Workshop

23. februar 2009

Installer WordPress på dit webhotel

Arkiveret i: Installation,Uncategorized — webwomanworkshop @ 18:29

wordpress-logoDet er ikke svært at installere WordPress.

Første gang skal du holde tungen lige i munden, men når du først ved hvordan, er det ganske nemt.

Første gang kræver  koncentration. Og der er måske en del nyt at lære for visse.

Men svært … det er det ikke.

Print denne vejledning ud, hav den ved siden af dig og gå i gang.

Det tager kun 5 minutter…

WordPress er berømt for, at det kun tager fem minutter at installere …

Og det er ikke helt løgn. Men det forudsætter, at du har domænenavn, webhotel, filer, bestemte programmer og alle nødvendige oplysninger klar. Og – at du har lidt rutine med de procedurer, der er nødvendige.

Og hvis blot en enkelt lille detalje driller undervejs, kan det tage tid at fremskaffe det nødvendige.

Skal du eksempelvis have dit webhotel til at fiske oplysninger frem, kan der nemt gå en halv eller en hel dag, før alt er klart til selve installationen.

Det er derfor vigtigt, at WordPress er installeret og klar til brug på dit webhotel, når du møder på WordPress Workshop.

Det skal du vide før du installerer WordPress

Har du et domænenavn

Tjek hos DK-hostmaster om dit ønskede domænenavn er ledigt
Det kan tage tid at finde et domænenavn, der er ledigt.
Domænenavne bestilles samtidig med, at du bestiller webhotel – du beder ganske enkelt webhotellet om at sørge for domænenavnet.
Regn med, at det tager et par dage, fra du har bestilt domænenavn og webhotel, til det er klar til brug.

Kan dit webhotel køre WordPress

For at køre WordPress skal dit webhotel tilbyde følgende:

  • PHP – version 4.3 eller nyere
  • MySQL version 4.0 eller nyere 

Kontakt dit webhotel og spørg, om du kan køre WordPress. (Det kan du på de fleste!)

Har du de programmer, du skal bruge

  • Adgang til dit webhotel via et ftp-program (FileZilla, Fetch eller lignende.) 
  • En simpel text-editor (Notepad)
  • En browser (Explorer, Firefox, Google Chrome, Safari)

Har du alle oplysninger for at få adgang til dit webhotel

  • Koder til webhotellets kontrolpanel, så du kan tjekke og evt. ændre din opsætning
  • Koder til ftp-adgang (servernavn, brugernavn, kodeord)
  • Databasenavn, brugernavn, kodeord og servernavn til MySql-databasen

 Gør WordPress klar til installation

Sørg for, at SQL-databasen på dit webhotel er klar.
Hvis ikke webhotellet allerede har gjort den klar, skal du måske selv gøre det via webhotellets kontrolpanel.

Skriv brugernavn og kodeord ind i wp-config.php

  • Mellem WordPress-filerne skal du finde filen wp-config-sample.php og omdøbe den til wp-config.php
  • Åbn derefter wp-config.php i en simpel tekst-editor (eksempelvis Notepad)

Indskriv databasenavn, brugernavn, kodeord og servernavn til MySql-databasen i wp-config.php og gem filen
(Det er de røde ord, der skal erstattes!)

// ** MySQL settings ** //
define('DB_NAME', 'putyourdbnamehere');    // Navnet på databasen
define('DB_USER', 'usernamehere');     // Dit MySQL brugernavn
define('DB_PASSWORD', 'yourpasswordhere'); // ... og kodeord
define('DB_HOST', 'localhost');    // 99% sandsynlighed for, at denne værdi ikke skal ændres
define('DB_CHARSET', 'utf8');
define('DB_COLLATE', '');
// Change SECRET_KEY to a unique phrase.  You won't have to remember it later,
// so make it long and complicated.  You can visit https://www.grc.com/passwords.htm
// to get a phrase generated for you, or just make something up.
define('SECRET_KEY', 'put your unique phrase here'); // Change this to a unique phrase.

Så er du klar til at installere WordPress

Nu er du endelig klar til den proces, der tager de berømte  5 minutter.

Når det er gjort laver databasen resten af arbejder og konstruerer et kodeord til dig, så du kan logge ind som administrator.
Gem for en sikkerheds skyld kodeordet – som også sendes til dig i en mail. (Hvis du har skrevet den rigtige adresse)

Og hvis alt er rigtigt sat op – hvis alle oplysninger er korrekte og alle flueben sat rigtigt via webhotellets kontrolpanel, tager det kun fem minutter, før du er klar til at putte indhold på dit website.

Og det er her vi begynder på WordPress Workshop….

Hvis du ikke vil have eget domænenavn/webhotel. Eller er ovenstående proces af helt andre årsager ikke er klaret, når workshoppen begynder, kan du arbejde på et gratis WordPress Website.

Her kan du læse mere om at bestille gratis plads hos WordPress.com.

Størrelsen ER vigtig

Arkiveret i: Billedbehandling,Uncategorized — webwomanworkshop @ 11:24

Du kan ikke bare tage billeder med dit digitalkamera, overføre dem til din computer og lægge dem på en hjemmeside som de er. De vil være alt for store og langsomme i originaludgave.

Og det er ikke nok at trække i et billede, så det halveres fra 10 til 5 cm i bredden. Billeder har tre størrelser – højden, bredden og vægten.
Højden og bredden måles i pixels.
“Vægten” måles i bytes, kilobytes og megabytes.

De tre frøer herunder har samme bredde og højde. Men vejer forskelligt. Frøen til venstre er længst tid om at nå frem fra webserver til computer. Det er den, der fylder mest.
Frøen i midten har jeg bearbejdet i et billedbehandlingsprogram, så den er blevet lidt mindre. Og det samme er sket med frøen til højre, der vejer cirka halvt så meget som frøen til venstre – og derfor er dobbelt så hurtig at hente.

frog_ethjulet - storfrog_ethjulet_1 mellemfrog_ethjulet_2 LILLE

Og lad dig ikke snyde af, at billedet til venstre er mindst at se på. Det er nemlig det største og det mest langsomme at hente – fordi det vejer næsten dobbelt så meget, som billedet til højre.

Læg også mærke til, at det stort set ikke er nogen forskel at se på de tre billeder hvad skarphed angår. Der er forskel i skarpheden, men den er ubetydelig på nettet.

Det samme gælder, når du sender billeder med email. Da vil kvaliteten (målt i vægten) også være ubetydelig.
Så længe billeder ikke skal bruges til tryk på papir, er det afgørende vigtigt, at du sørger for at mindske deres vægt, fordi de så:

  • Bliver hurtige at transportere på nettet
  • Billigere at transportere på nettet
  • Nemmere at transportere på nettet
  • Fylder mindre i mailbokse (mange mailbokse kan ikke rumme mere end 10-20 mb og sender du store filer, risikere du at blokere folks mailboks – eller, at din mail slet ikke når frem.)

Gratis website hos WordPress

Arkiveret i: Opret website,Wordpress — webwomanworkshop @ 10:40

Er du professionel, bør du vælge eget domænenavn/webhotel fordi http://www.minside.dk ser mere professionelt ud end http://minside.wordpress.com

Den første er lig med at have eget domænenavn på et webhotel
Den anden løsning er en gratis hjemmeside hos WordPress

Hvis du af en eller anden grund vil bruge den gratis løsning, skal du logge på her og oprettte en konto, så den er klar, når vi mødes på Workshoppen:

http://da.wordpress.com/signup/  

opret et gratis wordpress domæne

2. februar 2009

Lorem ipsum – dummytekst

Arkiveret i: Dummytekst,Lorem Ipsum — webwomanworkshop @ 08:19

Standard Lorem Ipsum tekst – brugt siden 1500-tallet

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Læs mere om Lorem Ipsum-tekst her (her er siden i en dårlig, men dansk oversættelse)

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.