Det tager cirka fem minutter at oprette en blog i WordPress. Lidt længere tid, hvis du først skal downloade programmet, læse vejledning, uploade til webhotel og aktivere. Men den tekniske del er så hurtig og så nem, at der ikke er grund til at tage på workshop for den del af processen. Workshoppen kan derimod gøre dig til avanceret bruger af WordPress:
Fra ordinær skabelon til professionelt look
Få et indgående kendskab til, hvordan WordPress er opbygget og fungerer – så du hurtigt kan udnytte selv avancerede muligheder.
På workshoppen lærer du blandt andet at give din WordPress website eller blog en makeover, der forvandler den fra ordinær standardskabelon til noget unikt og personligt, der passer til netop dit formål og din stil.
Du lærer at udskifte logoer, skrifttyper, farver, baggrundsbilleder, logo m.m.
Du lærer også at planlægge og strukturere dit website, så det bliver overskueligt.
Hav indholdet med på workshop
Forbereder du dig før workshoppen – ved at gøre tekster, billeder og andet indhold klar – kan du tage hjem en velfungerende website og/eller blog, som du nemt kan vedligeholde fra en hvilken som helst computer med adgang til nettet.
Næste planlagte workshop er et tilbud til freelancere – journalister, fotografer, grafikere og andre - der deltager i FreelanceGruppens forårsseminar. Det foregår i Middelfart den 6.-8. marts 2009
